Spansk (A), engelsk (A) og psykologi (C)

Kan du huske, hvor sjovt det er at lære et nyt sprog? Så er denne studieretning helt sikkert noget for dig. I spansk starter du helt fra bunden, og i engelsk bygger du videre på det, du har med fra folkeskolen.
Engelsk er et internationalt sprog og samtidig den direkte adgang til Storbritannien, USA og de mange øvrige engelsktalende lande i verden. Engelsk er også i Danmark kommunikationssproget i mange internationale firmaer.
Spansk giver dig mulighed for at kommunikere med millioner af mennesker både i Spanien og på det amerikanske kontinent og åbner døren til en anderledes og mangfoldig verden.

Ønsker du

  • at lære at tale og skrive spansk
  • at kunne udtrykke dig frit og nuanceret både mundtligt og skriftligt på engelsk
  • at udvikle din evne til at læse og analysere tekster
  • at sætte fokus på litteratur og kultur
  • at arbejde med de spansk- og engelsksprogede landes kultur, historie og samfundsforhold
  • at forstå din egen og andre menneskers tanker, følelser og handlinger
  • at arbejde med psykologiske områder i en bred sammenhæng

så er denne studieretning det rigtige valg for dig.

Du får mulighed for at fordybe dig i emner som fx

  • Storbyen – Barcelona, Mexico City, London og New York
  • Kolonialisme – indvandring -  kulturmøder
  • Moderne globale problemstillinger
  • Ungdomsliv og identitet
  • National identitet