Engelsk (A), spansk eller fransk (A) og tysk (B)

Den sproglige studieretning findes i 2 udgaver. På den ene studieretning har man - udover engelsk og tysk - også spansk begyndersprog (beskrevet herunder).
Man kan også vælge den sproglige studieretning med fransk begyndersprog i stedet for spansk.

Kan du huske, hvor sjovt det er at lære et nyt sprog? Så er denne studieretning helt sikkert noget for dig. I spansk eller fransk starter du helt fra bunden, og i engelsk bygger du videre på det, du har med fra folkeskolen.
Engelsk er et internationalt sprog og samtidig den direkte adgang til Storbritannien, USA og de mange øvrige engelsktalende lande i verden. Engelsk er også i Danmark kommunikationssproget i mange internationale firmaer.
Spansk giver dig mulighed for at kommunikere med millioner af mennesker både i Spanien og på det amerikanske kontinent og åbner døren til en anderledes og mangfoldig verden.

Ønsker du

  • at lære at tale og skrive spansk eller fransk
  • at kunne udtrykke dig frit og nuanceret både mundtligt og skriftligt på engelsk
  • at udvikle din evne til at læse og analysere tekster
  • at sætte fokus på litteratur og kultur
  • at arbejde med de spansk- eller fransk- og engelsksprogede landes kultur, historie og samfundsforhold

så er denne studieretning det rigtige valg for dig.

Du får mulighed for at fordybe dig i emner som fx

  • Storbyen – Barcelona, Mexico City, Paris, London og New York
  • Kolonialisme – indvandring -  kulturmøder
  • Moderne globale problemstillinger
  • National identitet